6.4.10

Sidste side vendt...

Computeren herhjemme har haft behov for en gennemgribende opdatering, så bloggen har grundet tekniske problemer ligget lidt stille og billeder fra den sidste uges tid må også vente - i hvert fald lidt endnu. Som en teaser kan jeg da løfte sløret for at der er boligforbedringer, kreationer fra symaskinen og shopping samt overvejelser om en give-away.

MEN jeg kan da dele seneste skønlitterære oplevelse. Sidste side er lige vendt i Hanne Reintofts bog "Last og Brast", som er en historisk roman om venskab, klasseskel og politik i 1700-tallets Danmark. Det er en slægtsroman hvor fire venner fra forskellige samfundslag følges gennem to generationer. Kan du lide historisk fiktion med relativ høj page-turning faktor, så kan du læse en anmeldelse her.

Hyggestunderne med læsning har ganske vist i vid udstrækning veget pladsen til fordel for kreativitet på det seneste. På bogreolen er der dusinvis af bøger af vidt forskellige genrer, som venter på at blive læst og nydt. Krimierne er efterhånden i overtal, men der er også masser af chick lit, biografier, historiske romaner, bøger der tager afsæt i Norden, og Kina, og Japan, og... Og er man til skønlitteratur kan jeg på det varmeste anbefale Bogcafé, der er et fantastisk - og gratis tilbud - for det aalborgensiske publikum. Noget som kun jeg, nogle få veninder og pensionisterne har opdaget...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar